Find svar på alle dine spørgsmål til brug i udlandet
Brug i EU og de inkluderede lande
Du kan finde alle de inkluderede lande i vores EU-abonnementer her.
I vores World-abonnementer er alle EU-lande inkluderet, samt USA, Thailand, Tyrkiet, Canada, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Så længe at du befinder dig indenfor EU samt vores inkluderede lande, så er det ikke dyrere for dig at ringe i EU.
EU fastsatte d. 15. Juni 2017 nye regler for roaming i EU. Det betyder, at du kan bruge din mobil frit i udlandet, som var du hjemme i Danmark, uden at skulle tænke på dyre ekstra regninger. EU-roaming er som sagt en del af dit abonnement, og alt afhængigt af hvilket abonnement du har, har du en given mængde data til rådighed.
Dog skal du være opmærksom på, at så snart du befinder dig udenfor EU, vil du blive takseret efter de gældende udenlandstakster. Du kan finde taksterne her.
Med et abonnement hos dukaTALE har du to separate datapakker. Det vil sige at du har en datapakke i Danmark og en til brug i EU samt de inkluderede lande. Du kan derfor ikke bruge din DK-data i EU og omvendt.
Dukas abonnementer er udelukkende beregnet til periodevis brug i udlandet: f.eks. ved ferieophold.
Såfremt Duka ser, at der over en periode på 4 måneder er brugt mere tale, sms og/eller data i udlandet end i Danmark, og at du har opholdt dig mere i udlandet end i Danmark i samme periode, forbeholder Duka sig retten til at sende dig et varsel om, at du skal ændre adfærden for dit forbrug inden for 14 dage.
Gør du ikke det, vil du blive pålagt det til enhver tid tilladte roamingtillæg. Vi opkræver ligeledes et roamingtillæg, hvis dit SIM-kort er inaktivt i længere perioder og primært anvendes til roaming, eller du har indgået aftale om flere mobilabonnementer og bruger abonnementerne, og de tilhørende SIM-kort, successivt til roaming.
Læs mere i vores forretningsbetingelser
Brug i udlandet
1) Tjek hvor meget data, du har i udlandet
Inden du rejser, er det en god idé at tjekke, hvor meget data du har til rådighed, når du rejser. Du kan hurtigt finde det i din ordrebekræftelse eller ved at ringe til os – så hjælper vi dig med det samme. Du kan også nemt tjekke dit abonnement på Mit Duka.
2) Slå telefonsvarer fra, når du rejser
Skal du rejse til et land, der ikke er inkluderet i dit abonnement? Så anbefaler vi, at du slår din telefonsvarer fra. Ellers kan du blive opkrævet, når nogen lægger beskeder – også selvom du ikke tager telefonen.
Du kan selv slå den til/fra ved at logge ind på Mit Duka og gå ind under Indstillinger for mobilabonnement. Eller ved at til os – så hjælper vi dig med at slå den fra.
3) Pas på med åbne Wi-Fi-netværk
Gratis Wi-Fi på hoteller og caféer kan virke smart – men det er ikke altid sikkert. Undgå at logge ind på netbank, dele følsomme oplysninger eller sende billeder via offentlige netværk.
4) Undgå automatisk dataforbrug
Din telefon bruger ofte data i baggrunden – f.eks. til mails, app-opdateringer og synkronisering af billeder. Det kan hurtigt blive til et stort forbrug af data – især i udlandet.
Vi anbefaler derfor at slå automatisk opdatering fra i telefonens indstillinger. Har du brug for hjælp, så er du velkommen til at ringe til os – vi guider dig trin for trin.
5) Undgå ekstraregninger med dataloft
Et dataloft er en sikkerhedsgrænse for, hvor meget data du kan bruge i udlandet – særligt i lande, som ikke er med i dit abonnement. Forbrug i disse lande kan nemlig hurtigt blive dyrt, og dataloftet hjælper dig med at undgå uventede regninger.
Hos dukaTALE har vi automatisk sat dit dataloft til 100 kr., hvorefter dit abonnement vil blive spærret for brug af data, så du ikke lige pludselig står med en stor ekstra regning.
Du vil modtage en SMS, hvis du er tæt på dit dataloft på 100 kr., og har derefter mulighed for at hæve beløbet. Du kan også ringe til os, hvis du har brug for at hæve dit dataloft.
6) Vær opmærksom på landegrænser - også med dit World-abonnement
Selvom dit dukaTALE World-abonnement dækker flere lande uden for EU – som f.eks. Tyrkiet, Thailand og USA – kan der stadig være situationer, hvor din telefon kobler sig på et netværk i et land, der ikke er inkluderet i din pakke.
Det kan f.eks. ske, hvis du opholder dig tæt på en landegrænse eller ved kystområder. Din telefon vælger nemlig automatisk den stærkeste mast – og det kan i nogle tilfælde være et netværk i nabolandet, selvom du fysisk befinder dig i et inkluderet område.
Vi anbefaler derfor:
1. Hold øje med, hvilket netværk din telefon er tilsluttet.
2. Overvej at skifte fra automatisk til manuel netværkssøgning i telefonens indstillinger.
Skal du flyve og mellemlande i et land uden for din pakke?
Så er det en god idé at slå dataroaming fra inden afrejse. Det forhindrer telefonen i automatisk at bruge data, når du lander – og hjælper dig med at undgå uventede udgifter.
7) Satellit roaming
Som udgangspunkt er satellit-roaming slået fra på alle dukaTALE-abonnementer. Det betyder, at du ikke kan bruge mobildata via satellitforbindelser – f.eks. på færger, fly og i andre områder uden almindelig mobildækning.
Hvis du ønsker at kunne benytte data via satellitforbindelser, skal du ringe eller skrive til vores kundeservice. Så kan vi hjælpe med at slå funktionen til.
Du skal dog være opmærksom på, at det er meget dyrere end anden mobiltrafik at benytte mobildata på færger, så få sekunder kan koste meget.
Dit udlands dataforbrugsloft er på 100 kr. Det betyder, at du ikke kan bruge data for mere end 100 kr. i udlandet om måneden. Når du har nået loftet spærres for data, så at du ikke skal opleve en for stor ekstra regning.
Ja, det kan du godt.
Du vil modtage en SMS om, at du har nået dit udlands dataforbrugsloft på 100 kr. Hvis du ønsker at hæve denne grænse med ydereligere 100 kr., så du kan bruge mere data, skal du sende en SMS med teksten "DATAKONTROL HÆV" til 1221.
Hvis du er i tvivl, kan du også altid kontakte kundeservice på 77 34 18 18.
Hvis du ringer uden for EU eller de inkluderede lande, takseres du efter gældende takster:
Hvis du benytter data uden for EU eller de inkluderede lande, takseres du efter gældende takster. Du finder taksterne herunder
Ja, du kan stadig benytte dit dukaTALE abonnement i Storbritannien (England, Wales, Skotland og Nordirland), som du plejer.
Det koster altså ikke ekstra.
Et merforbrug er et forbrug ud over din abonnementspris. Det kan fx være fordi, at du har købt ekstra data, deltaget i en konkurrence eller doneret et beløb over telefonen. Du kan også have brugt din telefon til opkald eller data til og/eller i lande, der ikke er en del af dit abonnement.
Ja, der er et kreditmaksimum på 500 kr. for merforbrug pr. måned. Når du har brugt for 500 kr. spærres dit nummer for udgående trafik.
Når du har brugt for 400 kr. i merforbrug, vil du derfor få en påmindelse om at betale regningen, så du ikke står med et spærret nummer.
OBS: Der kan i nogle tilfælde være lidt forsinkelse i, hvornår vi modtager besked om dit forbrug. Det betyder, at du i nogle tilfælde kan nå at bruge lidt over 500 kr., før systemet når at registrere dit forbrug.
Så længe dit merforbrug ikke overstiger 250 kr., vil beløbet blive opkrævet sammen med din næste regning. Hvis forbruget når 250 kr., vil vi foretage en ekstra opkrævning.
Vær opmærksom på, at hvis du har brugt ekstra data eller tale i udlandet, kan der gå noget tid inden beløbet opkræves, da der kan gå op til 31 dage før, meropkrævningen sker fra det udenlandske teleselskab.
Landegrænser og færger
Hvis du befinder dig i et grænseområde til EU eller et af de inkluderede lande, skal du være opmærksom på, at din telefon kan vælge en mast i et andet land, selvom du befinder dig i et af de inkluderede lande.
Dette betyder, at du vil blive faktureret for forbrug uden for EU. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du befinder dig i et grænseområde, så du har mulighed for at undgå en ekstra regning.
Som udgangspunkt for alle vores dukaTALE abonnementer er satellit roaming slået fra. Det betyder, at du ikke kan benytte mobildata på færger.
Hvis du ønsker at kunne benytte mobildata på færger, skal du ringe eller skrive til kundeservice, så vi kan hjælpe med at slå funktionen til.
Du skal dog være opmærksom på, at det er meget dyrere end anden mobiltrafik, at benytte mobildata på færger, så få sekunder kan koste meget.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål?
Så er du velkommen til at ringe til os på 77 34 18 18.
Vi sidder klar alle hverdage kl. 09-20 og lørdage kl. 09-15.